Cykelkursus - Hold 3 april - juni 2017

Herning Cykler har endnu et hold kvinder i gang med at lære cyklekunsten. Denne gang samtidig med, at vi uddanner 5 kvinder til cykelinstruktører. Derved sikre vi, at der også i fremtiden vil blive undervisning til kvinder, som gerne vil lære at cykle.

På dette tredje kvindecykelkursus, arbejder vi med 5 kvinder der ønsker en uddannelse som cykelinstruktør, og 8 kvinder der gerne vil lære at cykle.

Cykelinstruktør

De 5 kvinder der er under uddannelse til cykelinstruktør, får undervisning i at undervise kvinder, som gerne vil lære at cykle. De får viden om rækkefølgen fra løbecykel, over balance, start og stop, dreje, holde øje med andre cyklister, trafik og færdselsregler. 

Den bedste måde at lære at undervise på er, at have nogle kursister at øve med. Til det har vi  8 deltagende kvinder, som får lært at cykle, mens instruktørerne lære, at undervise.

Hvor cykler vi?

Denne gang foregår kurset ved Kulturama på Holtbjerg. Der er mange gode muligheder for at øve sig, så holdet rykker lidt rundt i området, efterhånden som der er behov for større udfordringer. Dette kursus vil, som de kurser der var i 2016, blive rundet af med en længere cykel tur.

Kontaktinfo

Marianne Rasmussen Rahbek
Sundhed og Ældre
Tlf.: 41571881
Send e-mail til marianne.rahbek@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.