Kampagner

Vi afholder løbende kampagner for at fremme cyklismen og øge trafiksikkerheden. Det kan handle om f.eks. skoleveje, cykling til arbejde og de små korte turen til bageren.

Alle Børn Cykler er en landsdækkende cykelkampagne for skolebørn i alle aldre. Den gentages hvert år. Kampagnen har til formål at få flere børn til at cykle til og fra skole - og cykle mere i det hele taget. Herning Cykler supplerer med vores egen årlige skolevejsundersøgelse. Her undersøger vi, hvilke transportmidler elever og ansatte på skolerne i Herning Kommune bruger til at komme i skole.

I forbindelse med Grøn inspirationsdag laver vi forskellige aktiviteter omkring cykling. Herning Cykler arbejder også hvert år for, at få fleste mulige lokale hold med i Cyklistforbundets kampagne Vi Cykler Til Arbejde. 

Vores "cykelbager" kampagne havde fokus på de korte bilture. Formålet var at flere vælger cyklen, når de skal hente morgenbrød eller handle i lokalområdet.