Alle børn cykler

Alle Børn Cykler er en cykelkampagne for skolebørn i alle aldre. Den gennemføres hvert år. Alle Børn Cykler har til formål at få flere børn til at cykle til og fra skole – og cykle mere i det hele taget.

I to uger samler klasserne point ved at cykle så mange dage som muligt. Når kampagnen er slut trækkes der lod om sjove og lækre cykelpræmier.

I 2017 afholdes kampagnen Alle Børn Cykler 4.-17. september.

Cyklistforbundet arrangerer Alle Børn Cykler i samarbejde med TrygFonden. Herning Cykler afholder en lokal konkurrence, som de tilmeldte klasse automatisk deltagere i. Det er gratis for klasserne at være med i kampagnen.

Her kan du se statistik for deltagerne i Herning Kommune de sidste fem år: 

Antal deltagere
Årstal Klasser Antal elever
2017 136 3094
2016 143 3257
2015 164 3514
2014 203 4020
2013 180 3685
2012 206 4240

Årets vinder af den kommunal-lokale præmie i ABC-kampagnen blev 4.A fra Sunds-Ilskov skole. De var den klasse, der havde flest cykeldage og dage med cykelhjelm i kampagnens to uger.

Klassens 15 elever vandt en tur til Momhøje Naturcenter tirsdag i uge 43, hvor der for alvor bliver sat fokus på cykling, hygge og frisk luft. 

Den skønneste mail

Vi fik dagen efter arrangementet denne dejlige mail fra eleverne:

"Kære Line, Hanne og Michael

Tak for sidst! Det var en hård, men også en MEGET sjov dag også selvom, at vi blev noget beskidte. Michael var rigtig dygtig til at lære os tingene. Han var dygtig til at finde vores niveau, så vi fik passende udfordringer uanset hvad vi kunne på cyklen. Det var rart, at Michael brugte god tid på at lære os teknikkerne på cyklerne, så vi var trygge, da vi skulle ud i skoven og give den gas. Det var fedt at kører op og ned ad bakkerne, samt at lære hvordan vi skulle bruge gearene på cyklen, og vi kunne alle mærke adrenalinen pumpe lidt, mens vi var i gang i terrænet. Det var sjovt at blive udfordret på et område, som vi ikke tidligere har prøvet kræfter med. Det gjorde heller ikke noget, at vi skulle køre den samme rute flere gange, for det blev nemlig ved med at være sjovt. Vi nød at være ude i naturen hele dagen og bruge vores kroppe. Da vi kom retur til skolen kunne vi rigtig mærke trætheden komme snigende. De modige elever satte også stor pris på, at de måtte køre lidt på egen hånd på den lidt sværere bane. Det var rart, at det blev italesat, at det var ok at holde en pause på legepladsen eller indendørs, så man kunne få varmen igen.

Vi nød også rigtig meget, at vi ikke selv skulle have madpakker med, og det var nogle rigtig gode grillpølser, som vi fik serveret i spisepausen. Vi er glade for vores drikkedunke og keyhangere, som er et godt minde fra en dejlig dag.      

Vi håber, at vi er så heldige at vinde igen næste år.

De bedste hilsner
Eleverne i 4.A på Sunds-Ilskov Skole"

Årets vinder af den kommunal-lokale præmie i ABC-kampagnen blev 5.C fra Vestervangskolen. De var den klasse, der havde flest cykeldage og dage med cykelhjelm i kampagnens to uger.

Klassens 20 elever vandt en tur til Momhøje Naturcenter tirsdag i uge 43, hvor der for alvor blev sat fokus på cykling, hygge og frisk luft. 

Nedenfor kan elevernes egne ord på dagen læses

Anbefalingsværdig dag

Det har været en super dag at være sammen med jer i Momhøje. Det var meget sjovt at cykle på mountainbike og alle forhindringerne var spændende. Vi vil meget gerne komme igen. /Linnea

Tak for en fantastisk tur med jer, jeg og de andre fra min klasse havde det mega sjovt. /Andreas

Det var rigtig sjovt at cykle i bakkerne. Det var også sjovt at lære, hvordan man cyklede på mountainbike. Maden var også rigtig god.

Det var meget sjovt at cykle og er var mange udfordringer. Vi hyggede os meget. Tak for dagen.

Det er en af de bedste cykelture jeg har været med til. Vi har lært mange ting på cyklen. Det var sjovt, hyggeligt og der var udfordringer som var sjove. Vi fik også mad. /Frederikke

Det var en rigtig god dag og jeg havde det rigtig sjovt. Jeg synes I skal lave flere konkurrencer så alle kan få den oplevelse. Det var rigtig sjovt at køre på mountainbike. /Mona

Jeg har haft en super god dag. Det har været en kæmpe fornøjelse at komme ud at køre mountainbike. Jeg er blevet meget bedre til at køre på mountainbike. Vi fik også noget rigtig godt mad. Det der var sjovt var at komme ud og køre mountainbike med Michael. Det har været super og jeg vil anbefale det til alle mine venner. /Sille

Det var en rigtig god dag. Det var meget sjovt at køre den der tur ude i skoven, hvor det gik ned og op og det bumlede meget. Det var også sjovt da vi skulle øve os i at cykle. /Emilie

Det var en rigtig hyggelig dag, jeg lærte an masse nye cykel teknikker. Det var en rigtig sjov dag og jeg synes at turen i skoven var det sjoveste. Det var lidt svært at køre ned af bakkerne, men jeg lærte det nogenlunde. Tak fordi vi måtte komme. /Soffy

Det var en sjov dag med masser af cykling.  Jeg lærte meget og blev bedre til at cykle. Michael var god til at hjælpe os, når vi faldt eller når vi skulle køre ned ad en meget slem bakke. /Anna

Personalet er søde. Turen kan klart anbefales. Maden var god og der var mad til enhver. /Frederik T

Vildt sjov dag! Jeg syntes at det var en god dag. Først lærer man nogle ting som man også kan bruge i værddagen og så bliver man forberedt på de forskellige ting man skal jeg syntes det var en god dag det sjoveste var nok at køre den sorte rute og naturen er virkelig flot det kan klart anbefales! /Benedicte

Det var en god dag sammen med Herning Cykler. /Frederik L

Det var en fornøjelse i dag vi havde det rigtig sjovt, Hvis vi vinder næste bliver vi alle sammen helt klart meget glade og vi håber alle sammen at vi vinder næste år! Det var rigtig hyggeligt i dag… /Oliver.

Det har varet en god dag, jeg synes vi skulle prøve det lidt mere. Vi kørte på cykel hele dagen mig og min bedste ven cyklede 6 runder og de var store. /William

Årets vinder af den kommunal-lokale præmie i ABC-kampagnen blev 6.B fra Engbjergskolen. De var den klasse, der havde flest cykeldage og dage med cykelhjelm i kampagnens to uger.

Klassens 16 elever vandt en tur til Momhøje Naturcenter tirsdag i uge 43, hvor der for alvor blev sat fokus på cykling, hygge og frisk luft. 

Nedenfor kan elevernes egne ord på dagen læses

Sjovt, sjovt, sjovt og atter sjovt

Det var sjovt at lære om at køre op og ned ad bakker.

Jeg synes det var en rigtig dejlig tur, og vil rigtig gerne prøve det igen.

En fed dag med masser af smil og god saftevand. Det var sjovt.

Det var sjovt at skulle køre på mountainbikes. Det var også god mad, som smagte rigtig godt.

Det var mega sjovt at køre i skoven, og man fik madder ude.

Det vil jeg mega gerne igen, hvis vi vinder.

Det var sjovt at cykle den lange tur.

Det var mega sjovt at cykle mountainbike, fordi vi var ude på tur.

Det var sjovt, men man skulle passe på.

Det var rigtig sjovt at køre op og ned ad bakker og over træstammer og ramper.

Sjovt, sjovt, sjovt og atter sjovt.

Det var en fantastisk oplevelse, som jeg aldrig glemmer.

Det var mega fedt.

Det bedste i verden.

Det var sjovt og de var søde.

Det er sjovt og der var god mad.

Det var pisse luksus og mega fedt.

Det sjoveste var, da vi var ude at cykle i skoven.

Det var sjovt at køre ned ad bakkerne og vi lærte en masse. Vi kørte i skoven, og det var sjovt.

Årets vinder af den kommunal-lokale præmie i ABC-kampagnen blev 4.B fra Lundgårdskolen. De var den klasse, der havde flest cykeldage og dage med cykelhjelm i kampagnens to uger.

Klassens 22 elever vandt en tur til Momhøje Naturcenter tirsdag i uge 43, hvor der for alvor blev sat fokus på cykling, hygge og frisk luft. 

Nedenfor kan elevernes egne ord på dagen læses

Mega fed og lærerig dag

Det var en god dag. Det var lidt svært i starten, men det var også meget sjovt. Hilsen Oliver

Jeg syntes det var rigtig sjovt at køre MTB. Hilsen Sebastian 4.B

Det var en god dag. Hilsen Marcus. 4.B

Det var mega fedt. Jeg lærte en hel masse. Jeg er blevet bedre til at cykle og nu er jeg sikker på at jeg ikke styrter i trafikken. Hilsen Åse 4.B

Hej. Jeg syntes det var en rigtig god dag og jeg lærte rigtig meget og det var sjovt at køre på rampe. Kærlig hilsen Signe

Hej. Jeg syntes det var en mega god og sjov dag. Kærlig hilsen Benjamin T

Hej. Tak for en god dag. Det var sjovt at prøve noget nyt. Det var rigtig sjovt, men det var også lidt svært. Jeg lærte også en hel masse. Sjovt at prøve. Kærlig hilsen Barbara 4.B

Hej. Tak for en god dag. Det var den bedste dag jeg havde og det var dejligt at komme ud at prøve at lære at cykle på mountainbike. Det var mega mega sjovt. Tusind tak for dagen og jeg har lært meget. Venlig  hilsen Sofie

Jeg synes, det var virkelig sjovt og det var sjovt at cykle med mine venner og hyggeligt at drikke kakao. KH Victor 4.B

Det var en god dag. Vi cyklede en god lang tur og vi lærte at bremse ned ad en bakke. Da jeg kom hjem til min egen cykel ville jeg hele tiden tage en håndbremse, men der er kun fodbremse på min cykel. KH Theresa 4.B, Lundgårdskolen

Jeg synes, det var rigtig sjovt og hyggeligt. Man lærte også noget der var lidt udfordrende men ellers var det rigtig sjovt. KH Nisha 4.B

Det var en mega fed dag og så sjovt. Man lærte noget og blev bedre til at cykle. Hilsen Mathilde

Det var en sjov og hyggelig dag. Det var vildt sjovt at køre mountainbike. Kærlig hilsen Karoline fra 4.B

Tak for en god dag. Jeg lærte en hel masse ting. Det ar så sjovt. Hilsen Tobias 4.B

Jeg synes, det var en fed dag, hvor jeg lærte meget. Jeg vil 100% gerne ud til jer igen.

Kære Momhøje. Jeg synes, det var rigtig sjovt. Især da vi kørte op og ned ad de store bakker. Jeg vil meget gerne ud til jer igen. Kærlig hilsen Julie 4.B P.S. Det var mega sjovt at køre på mountainbike

Jeg synes, det var rigtig sjovt at køre på mountainbike, fordi man udfordrede sig selv og hele tiden lærte noget nyt. Og jeg vil gerne der ud igen. Hilsen Matilde. P.S. Det var sjovt at køre ned af de store bakker.

Jeg synes det var en sjov dag, men også lidt udfordrende og det kunne jeg godt lide. Hilsen Lise 4.B

Mega fed dag. Håber, jeg kan komme der ud en anden dag. Hilsen Jonas

Hej. Jeg har lært meget. Det var også hårdt og det var sjovt. Hilsen Frederik

Hej. Jeg synes, det sejt og sjovt. Jeg har aldrig prøvet det før. Jeg synes også, at det var lidt svært, at man ikke kunne bremse med pedalerne - og så er jeg også blevet bedre i trafikken og jeg tør også køre hurtigere nu, så det er en fed oplevelse. Hilsen Freja 4.B

6.B fra Herningsholmskolen cyklede og cyklede og cyklede i årets ABC-konkurrence. Derfor blev de belønnet med endnu mere cykling. En mountainbikedag i Momhøje Plantage.

Alle Børn Cykler

I hvert fald alle børn fra 6.B på Herningsholmskolen. Men 283 cykeldage blev 6.B den suveræne vinder af Alle Børn Cykler-konkurrencen i Herning Kommune. I den forbindelse havde Herning Cykler udlovet en ekstra præmie.

Med regnbukserne på og cykelhjelmen under armen ankom 6.B onsdag den 23. oktober 2013 til Momhøje Plantage. En hel dag på en mountainbikecykel var i vente. De havde glædet sig. Eleverne og to lærere blev budt velkommen med friskbagte boller og varm kakao i Momhøje Plantage.

Lær at cykle

"Det kan godt være, at I tror, at I kan cykle, men det kan I slet ikke. I hvert fald ikke, hvis I spørger mountainbikeinstruktør Michael Bremer. Michael skal i dag lære jer at cykle," fortalte projektmedarbejder Line Nørby fra Herning Cykler, mens klassen fik morgenmad.

Efter maden fik eleverne udleveret en cykel, og undervisningen gik i gang. "Hav styr på jeres balance, brug begge bremser, og hop af, hvis bakkerne bliver for vilde for jer." Informationer var der nok af. Eleverne fik tekniske færdigheder på en cykel. De blev bevidste omkring, hvad der sker, når de for eksempel drejer på styret eller bruger bagbremsen.

"Det lyder banalt, men det lærer jer at styre cyklen på en mere kontrolleret måde. I får samtidig en forståelse for, hvordan cyklen reagerer på det, som I gør," fortalte Michael Bremer inden han slap eleverne løs på mountainbikebanen.

Caroline på 12 år var nervøs, inden hun skulle ned ad den første mudrede bakke.

"Jeg dør. Det går jo nærmest lige ned," sagde hun inden sin første tur. Men trods sin usikkerhed og bange anelser klarede hun turen ned - helt uden hjælp. "Det var jo ikke så slemt. Nu er jeg klar til den store rute, det bliver sjovt."

Det blev til mere end to timer i skoven for de fleste. Mudrede, trætte og halvvåde vendte de tilbage ved frokosttid.

En anderledes dag

Der var bred enighed om, at det havde været en god dag i Momhøje Plantage.

Klassen fik aftalt, at de igen skulle give den gas til næste års ABC-konkurrence, så de kunne få endnu en sjov dag sammen. Der blev derfor ikke sagt farvel, men på gensyn.

"Det har været sjovt at prøve noget anderledes i stedet for at sidde og have dansk og matematik på skolebænken," fortalte Caroline inden klassen tog bussen tilbage til skolen.

5. B fra Herningsholmskolen var klassen med flest cykel- og hjelmdage i kampagnens to uger og blev dermed vindere af den kommunal-lokale ABC-konkurrence. Gevinsten var en MTB cykeltur i Sørvad Plantage onsdag 24.oktober 2012.

Cykelhandleren i Sørvad stillede med 30 splinternye mountainbikes og en midlertidig etableret MTB-bane i plantagen.

De 26 elever og deres dansk- og matematiklærere blev hentet i bus på skolen kl. 8.00 og kørt til Sørvad, hvor de blev budt velkommen i Fiskerhuset med grovboller og varm kakao.

Derefter gik det i samlet flok op til cykelhandleren, hvor elever, lærere og repræsentanter fra Herning Cykler alle fik en cykel, som blev tilpasset den enkelte.

Bremser, gear og saddelhøjder blev teste på vej op til plantagen, hvor den midlertidige etablerede moutainbikebane skulle prøves af.

Efter et par ture eller tre rundt på banen, blev alle kaldt sammen og et lille posteløb med fire hold-/samarbejdsposter blev gennemført, mens frokosten, som bestod af krondyrpølser fra Jyndevad Dyrehave og fladbrød på grill, blev tilberedt.

Efter frokost var der lige tid til et par ture mere på den ca. 4 km lange MTB-bane, før turen sluttede kl. 13.30 ved cykelhandleren som stod klar med en gave til hver af børnene.

Kontaktinfo

Line Engell Nørby
Tlf.: 96 28 83 38
Send e-mail til vtbln@herning.dk

Hanne Thomsen-Mühlbrand
Tlf.: 96288329
Send e-mail til vtbht@herning.dk

 

Brug altid en sikker mail, hvis din besked indeholder personlige eller følsomme oplysninger.

 

Alle Børn Cykler

Her kan du tilmelde din skoleklasse og læse mere om cyklistforbundets kampagne.

Dekorativ billedeTilmeld her